Med Seedrs kan du tjene penge på at investere i start-ups virksomheder. Seedrs er en veletableret crowdfunding platform, hvor du kan investere i nye virksomheder, og hvis de bliver succesfulde, kan der var mange penge at tjene. Der er selvfølgelig også en risiko ved en sådanne investering.
Læs min Seedrs anmeldelse her og bliv klog på fordelene og ulemperne ved at investere igennem crowdfunding platformen.
Hvad er Seedrs?
Seedrs er en crowdfunding platform, hvor du kan investere i start-ups. Dette foregår ved at nye virksomheder kan pitche ideer til potentielle investorer gennem siden, og hvis du herefter tror på idéen, kan du vælge at invesetere i den. Dermed har du mulighed for at være med helt fra starten, når nye ideer bliver lanceret.
Seedrs er anderledes end de andre crowdlending og crowdfunding platforme, som jeg har omtalt her på siden. Nu du f.eks. investerer i crowdlending udlåner du penge og får din investering tilbage igen med renter. Når du investerer i en virksomhed hos Seedrs køber du aktier i virksomheden. Hvis ideen er god og virksomheden vokser, kan du altså tjene mange penge. Omvendt kan du miste det hele, hvis ideen ikke bliver realiseret tilfredsstillende.
Læs mere om hvordan du investerer i crowdlending her.
Hvordan tjener man penge hos Seedrs?
Når du investerer i en start-up gennem Seedrs, køber du aktier i virksomheden. Seedrs er altså i denne sammenhæng blot en crowdlending platform, der formidler kontakt mellem investorer og start-ups. Når en given kampagne er afsluttet, ejer du den mængde aktier i virksomheden, som du har betalt for.
Start-ups udbetaler sjældent aktieudbytte, da eventuelt overskud typisk geninvesteres i virksomheden. Det er altså selve dine aktiers værdiforøgelse, som du kan tjene penge på. Du skal forberede dig på, at det kan tage lang tid før dine aktier stiger i værdi. Du kan dog være heldig. Hvis den start-up, som du investerer i bliver opkøbt, vil aktierne typisk stige en del.
Seedrs eget sekundært marked
Seedrs har opbygget et sekundært marked, hvor investorer kan handle med de aktier, som de har investeret i gennem crowdlending platformen. På denne måde kan du komme af med dine aktier, hvis altså der er nogen, der vil købe dem. Dette marked er kun åbent i en kort periode hver måned og Seedrs tager sig godt betalt for denne service. Du skal dog kun betale, hvis du sælger dine aktier med en gevinst. Seedrs tager 7,5% i kommision af overskudet.
Risiko ved at investere i Seedrs
Min Seedrs anmeldelse kommer selvfølgelig også omkring risiko.
Der er altid en risiko, når du investerer dine penge og Seedrs er ingen undtagelse. Du skal aldrig investere mere end du har råd til at tabe.
Hvis du er heldig kan du allerede fra udviklerstadiet investere i det næste Google, Facebook eller Microsoft. MEN, de fleste virksomheder bliver ikke enorme succeser. Altså er der en væsentlig risiko for at du vil miste en del af eller alle dine investerede midler.
Fordele og ulemper ved Seedrs
Jeg er startet forsigtigt ud ved at investere et mindre beløb gennem Seedrs, men følger løbende med, når der kommer nye investeringsmuligheder. Seedrs crowdlending platformen tilbyder en overskuelig mulighed for at investerer i spændende start-ups og hvis den rigtige virksomhed kommer med et pitch er jeg klar.
Inden selve min konklusion og Seedrs anmeldelse kommer, kan du her se fordelene og ulemperne ved at investere igennem platformen:
Fordele ved Seedrs
- Du får mulighed for at investere i spændende start-ups fra et tidligt stadie. Dermed er der mulig for at få din investering mange gange igen, hvis du rammer rigtigt.
- Seedrs tilbyder en brugervenlig platform, hvor det er nemt at få et overblik over dine muligheder.
- Det er nemt at søge informationer om de forkellige start-up virksomheder, som du kan investere i.
- Det er gratis at oprette en profil.
Ulemperne ved Seedrs
- Høj risiko for at miste din investering. Der er altid en væsentlig risiko for at en ny virksomhed går konkurs.
- Det er dyrt at sælge dine andele på det sekundære marked, så det kan tit bedst betale sig at beholde dine aktier, selvom de taber i værdi.
Seedrs anmeldelse
Det er dejligt nemt at investerer gennem Seedrs og det kan være spændende at gå på opdagelse blandt de start-ups, som er tilgængelig på siden. Det er dog også nemt at lade sig forføre af velproducerede salgstaler og flotte grafer. Du skal derfor holde hovedet koldt og bruge god tid på at undersøge dine muligheder, inden du investerer.
Jeg er startet forsigtigt ud med at investere gennem crowdfunding platformen, men er klar til at slå til, hvis den helt rigtige mulighed kommer. Seedrs gør det nemt at finde informationer om de virksomheder, du kan investere i.
Hvis du vil investere i start-ups (uanset om det er gennem Seedrs, eller på andre måder), skal du være opmærksom på, at du løber en væsentlig risiko for at miste dine penge. Du kan dog også være heldig og få dine penge mange gange igen. Derfor vil jeg klart anbefale, at sprede sine investeringer ud på både flere start-ups, men også på andre investeringsmuligheder, såsom aktier og crowdlending.
Leave a Reply